Daniel 10 (DA31)

1I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.In the third year of Cyrus king of Persia, a message was revealed to Daniel, who was called Belteshazzar. The message was true, and it concerned a great conflict. And the understanding of the message was given to him in a vision.

2På den Tid holdt jeg, Daniel, Sorg i hele tre Uger.In those days I, Daniel, was mourning for three full weeks.

3Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.I ate no rich food, no meat or wine entered my mouth, and I did not anoint myself with oil until the three weeks were completed.

4Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel*. { }On the twenty-fourth day of the first month, as I was standing on the bank of the great river, the Tigris,

5Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.I lifted up my eyes, and behold, there was a certain man dressed in linen, with a belt of fine gold from Uphaz around his waist.

6Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Røst som en larmende Hob.His body was like beryl, his face like the brilliance of lightning, his eyes like flaming torches, his arms and legs like the gleam of polished bronze, and his voice like the sound of a multitude.

7Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,Only I, Daniel, saw the vision; the men with me did not see it, but a great terror fell upon them, and they ran and hid themselves.

8så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.So I was left alone, gazing at this great vision. No strength remained in me; my face grew deathly pale, and I was powerless.

9Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.I heard the sound of his words, and as I listened, I fell into a deep sleep, with my face to the ground.

10Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.Suddenly, a hand touched me and set me trembling on my hands and knees.

11Og han sagde til mig: “Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig!” Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.He said to me, “Daniel, you are a man who is highly precious. Consider carefully the words that I am about to say to you. Stand up, for I have now been sent to you.” And when he had said this to me, I stood up trembling.

12Så sagde han til mig: “Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.“Do not be afraid, Daniel,” he said, “for from the first day that you purposed to understand and to humble yourself before your God, your words were heard, and I have come in response to them.

13Perserrigets Fyrste* stod mig imod i enogtyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste; { }However, the prince of the kingdom of Persia opposed me for twenty-one days. Then Michael, one of the chief princes, came to help me, for I had been left there with the kings of Persia.

14og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage.”Now I have come to explain to you what will happen to your people in the latter days, for the vision concerns those days.”

15Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.While he was speaking these words to me, I set my face toward the ground and became speechless.

16Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: “Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.And suddenly one with the likeness of a man touched my lips, and I opened my mouth and said to the one standing before me, “My lord, because of the vision, I am overcome with anguish, and I have no strength.

17Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!”How can I, your servant, speak with you, my lord? Now I have no strength, nor is any breath left in me.”

18Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig; og han sagde: “Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!” Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: “Tal, Herre, thi du har styrket mig!”Again the one with the likeness of a man touched me and strengthened me.

19Da sagde han: “Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.“Do not be afraid, you who are highly precious,” he said. “Peace be with you! Be strong now; be very strong!” As he spoke with me, I was strengthened and said, “Speak, my lord, for you have strengthened me.”

20Og ikke én hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,“Do you know why I have come to you?” he said. “I must return at once to fight against the prince of Persia, and when I have gone forth, behold, the prince of Greece will come.

You’ve read Daniel 10

Go deeper

You’ve read Daniel 10

Go deeper