Exodus 9 (DA31)

1Derpå sagde HERREN til Moses: “Gå til Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!Then the LORD said to Moses, “Go to Pharaoh and tell him that this is what the LORD, the God of the Hebrews, says: ‘Let My people go, so that they may worship Me.

2Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,But if you continue to restrain them and refuse to let them go,

3se, da skal HERRENS Hånd komme over dit Kvæg på Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med en såre forfærdelig Pest.then the hand of the LORD will bring a severe plague on your livestock in the field—on your horses, donkeys, camels, herds, and flocks.

4Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæget og Ægypterens Kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israelitterne.”But the LORD will make a distinction between the livestock of Israel and the livestock of Egypt, so that no animal belonging to the Israelites will die.’”

5Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: “I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet.”The LORD set a time, saying, “Tomorrow the LORD will do this in the land.”

6Den følgende Dag lod HERREN det så ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israelitternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.And the next day the LORD did just that. All the livestock of the Egyptians died, but not one animal belonging to the Israelites died.

7Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israelitternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.Pharaoh sent officials and found that none of the livestock of the Israelites had died. But Pharaoh’s heart was hardened, and he would not let the people go.

8Derpå sagde HERREN til Moses og Aron: “Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Påsyn!Then the LORD said to Moses and Aaron, “Take handfuls of soot from the furnace; in the sight of Pharaoh, Moses is to toss it into the air.

9Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!”It will become fine dust over all the land of Egypt, and festering boils will break out on man and beast throughout the land.”

10Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg.So they took soot from the furnace and stood before Pharaoh. Moses tossed it into the air, and festering boils broke out on man and beast.

11Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses på Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle de andre Ægyptere.The magicians could not stand before Moses, because the boils had broken out on them and on all the Egyptians.

12Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som HERREN havde sagt til Moses.But the LORD hardened Pharaoh’s heart, and he would not listen to them, just as the LORD had said to Moses.

13Derpå sagde HERREN til Moses: “Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!Then the LORD said to Moses, “Get up early in the morning, stand before Pharaoh, and tell him that this is what the LORD, the God of the Hebrews, says: ‘Let My people go, so that they may worship Me.

14Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele Jorden.Otherwise, I will send all My plagues against you and your officials and your people, so you may know that there is no one like Me in all the earth.

15Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade;For by this time I could have stretched out My hand and struck you and your people with a plague to wipe you off the earth.

16dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden.But I have raised you up for this very purpose, that I might display My power to you, and that My name might be proclaimed in all the earth.

17Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.Still, you lord it over My people and do not allow them to go.

18Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.Behold, at this time tomorrow I will rain down the worst hail that has ever fallen on Egypt, from the day it was founded until now.

19Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har på Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig på Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme.”So give orders now to shelter your livestock and everything you have in the field. Every man or beast that remains in the field and is not brought inside will die when the hail comes down upon them.’”

20De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENS Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;Those among Pharaoh’s officials who feared the word of the LORD hurried to bring their servants and livestock to shelter,

21men de, der ikke lagde sig HERRENS Ord på Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken.but those who disregarded the word of the LORD left their servants and livestock in the field.

22Da sagde HERREN til Moses: “Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!”Then the LORD said to Moses, “Stretch out your hand toward heaven, so that hail may fall on all the land of Egypt—on man and beast and every plant of the field throughout the land of Egypt.”

23Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;So Moses stretched out his staff toward heaven, and the LORD sent thunder and hail, and lightning struck the earth. So the LORD rained down hail upon the land of Egypt.

24og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, så voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;The hail fell and the lightning continued flashing through it. The hail was so severe that nothing like it had ever been seen in all the land of Egypt from the time it became a nation.

25og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken, både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;Throughout the land of Egypt, the hail struck down everything in the field, both man and beast; it beat down every plant of the field and stripped every tree.

26kun i Gosen, hvor Israelitterne boede, faldt der ikke Hagl.The only place where it did not hail was in the land of Goshen, where the Israelites lived.

27Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: “Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;Then Pharaoh summoned Moses and Aaron. “This time I have sinned,” he said. “The LORD is righteous, and I and my people are wicked.

28gå i Forbøn hos HERREN, at det nu må være nok med Guds Torden og Haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!”Pray to the LORD, for there has been enough of God’s thunder and hail. I will let you go; you do not need to stay any longer.”

29Moses svarede ham: “Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; så skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN.Moses said to him, “When I have left the city, I will spread out my hands to the LORD. The thunder will cease, and there will be no more hail, so that you may know that the earth is the LORD’s.

30Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN.”But as for you and your officials, I know that you still do not fear the LORD our God.”

31Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;(Now the flax and barley were destroyed, since the barley was ripe and the flax was in bloom;

32derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnes senere.but the wheat and spelt were not destroyed, because they are late crops.)

33Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.Then Moses departed from Pharaoh, went out of the city, and spread out his hands to the LORD. The thunder and hail ceased, and the rain no longer poured down on the land.

34Men da Farao så, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.When Pharaoh saw that the rain and hail and thunder had ceased, he sinned again and hardened his heart—he and his officials.

35Faraos Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Israelitterne rejse, således som HERREN havde sagt ved Moses.So Pharaoh’s heart was hardened, and he would not let the Israelites go, just as the LORD had said through Moses.

You’ve read Exodus 9

Go deeper

You’ve read Exodus 9

Go deeper